Rygkirurgi

Rygkirurgi omfatter den kirurgiske behandling af rygsygdomme.

De mest almindelige lidelser, der kan føre til en rygoperation, hører til hovedgrupperne diskusprolaps, spinalstenose og slidgigt. En diskusprolaps er en udposning af den inderste del af de båndskiver, der som en slags støddæmpere sidder imellem hvirvlerne. Spinalstenose er dårlige pladsforhold i rygmarvskanalen som følge af slidgigt i de små led mellem hvirvlerne. Slidgigt i lænderyggen kan, ud over spinalstenose, give anledning til en tilstand, der er præget af rygsmerter i stedet for bensmerter.

Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt den del af bækkenet, der hedder korsbenet. Rygsøjlens bageste del danner rygmarvskanalen, og heri løber rygmarven. Fra rygmarven afgår nerver, der bl.a. forsyner muskulaturen i arme og ben med elektriske impulser, der er nødvendige for disse musklers funktion. Endvidere modtager rygmarven sanseimpulser (f.eks. smerte) fra arme og ben.

Nerverne forsyner nogle relativt veldefinerede områder, både med hensyn til muskler og følesans. Dette er baggrunden for, at man i forbindelse med undersøgelse for diskusprolaps undersøger bestemte nervereflekser og funktionen af bestemte muskelgrupper for at få et indtryk af, hvor i ryggen eller i nakken en eventuel diskusprolaps sidder.

Vi lægger vægt på at være en tværfaglig rygklinik, som arbejder tæt sammen med hospitalets øvrige specialer, fx fysioterapi og smerteenhed.