Historie

Første side i historiebogen om Privathospitalet Valdemar blev skrevet for over 70 år siden. Det var dengang, kiropraktor B. Frost Andersen åbnede dørene op til en af Danmarks første kiropraktorklinikker. Den lå på Torvet i Ringsted, datoen var den 1. april 1939.

 

Den 1. januar 1976 blev Jens Jacobsen tilknyttet, og klinikken udviklede sig herefter til en større tværfaglig klinik. I april 2001 flyttede Valdemarklinikken til de nuværende lokaler i Sct. Knudsgade 3 i Ringsted. For at kunne tilbyde patienterne de bedst mulige behandlinger blev forskellige specialister knyttet til klinikken; læger, fysioterapeuter, radiografer og sygeplejersker. Behandlingskonceptet gav gode resultater og tilfredse patienter, og det var naturligt at forsætte udviklingen.

 

I 2003 blev Valdemarklinikken til Privathospitalet Valdemar A/S. Vækstkurven har siden bevæget sig støt opad; i 2008 gennemførte vi 1516 operationer, vi byder fortsat velkommen til nye støttespecialer, og vi tager i dag også del i uddannelsen af sygeplejersker, læger og kiropraktorer.

 

Historien om Privathospitalet Valdemar har udviklet sig på baggrund af naturlig og sund vækst. Med fokus på at tilbyde høj kvalitet og god service til patienterne vil væksten fortsætte i årene, der kommer, båret oppe af vores yderst kompetente medarbejdere.

logo_payoff.png