Faciliteter

Privathospitalet Valdemar er en virksomhed i rivende udvikling, og faciliteterne følger med. Vi råder i dag over 2.000 m2 fordelt på matriklerne i Sct. Knudsgade 3 og på Ole Hansensvej 7.

 

De moderne renoverede bygninger i Sct. Knudsgade rummer vores undersøgelses- og behandlingsfaciliteter. Vi har 2 operationsstuer med moderne faciliteter til kikkertundersøgelser såvel som til større operationer. Ved siden af ligger opvågningsstuerne med det nødvendige højteknologiske udstyr. I kælderetagen ligger vores billeddiagnostiske enhed med røntgen, ultralyd og MR-scannerne. I resten af bygningen har vi moderne undersøgelsesstuer og behandlingsrum, hvor vi blandt andet udfører medicinske hjerteundersøgelser og arbejdstest for hjertepatienter.

 

På Ole Hansensvej lukkede vi i 2008 dørene op til det nye patienthotel. Her byder vi patienterne velkommen til 11 lyse, venlige enestuer, alle med eget TV og bad. Rammerne er ideelle til den første genoptræning: fysioterapiens træningslokaler ligger i samme bygning, diætisten har sit kontor ved siden af sengestuerne, og patienterne er omgivet af det professionelle personale; læger, fysioterapeuter og sygeplejersker.

faciliteter_1.jpg

 

faciliteter_2.jpg

 

faciliteter_3.jpg

logo_payoff.png